Valg af prismekikkert

Hvilken kikkert man skal vælge til astronomisk formål afhænger meget af, hvilken type objekter, man vil studere. Begyndere, vil ofte have mest glæde af en god prismekikkert, som tillige har den store fordel, at den kan bruges til alt mulig andet. Og gamle rotter med dyrt udstyr har stor gavn af at supplere med en god prismekikkert.

De fleste "stjernekikkerter", som sælges hos almindelige optikere og fotohandlere er meget skuffende på grund af ustabil opstilling og elendig optisk kvalitet. Oftest har forhandleren ingen forstand på astronomisk udstyr og angiver f.eks. typisk en utopisk høj forstørrelse (som om forstørrelse er det væsentligste). Det er synd, for mange taber en spirende astronomisk interesse på den måde.

Begynderens forventninger m.h.t., hvad det vil være muligt at se i en stjernekikkert er ofte for optimistiske, selv med god optisk kvalitet. Det kræver indsigt og øvelse. Derfor må det stærkt anbefales, at man melder sig ind i en astronomisk forening for at kunne "lure" andre og få vejledning m.h.t. kikkertkøb efter pengepung og interesse. Det er også lettere ad den vej og gennem tidsskrifter o.s.v. at blive varskoet om objekter af interesse. Spørg evt. undertegnede om der er en astronomisk forening på din egn.

De forskellige områder inden for astronomien vil kræve udstyr af forskellig art. Er man nået så vidt, at man overvejer en egentlig astronomisk kikkert, løber man hurtigt ind i prisskilte på 3-5.000 kr, og man kan sagtens få lov at bruge mange gange mere, når først man er bidt af det. Da er tiden måske inde til at slå sig sammen med andre.

En lysforurenet himmel kan ødelægge gevinsten ved god optisk kvalitet fuldstændigt. Det kan desværre være svært at finde et tilstrækkeligt mørkt sted i dag, hvor man jo sviner med at sende lysenergi op i himlen i stedet for på det, der skal belyses. Men man må prøve at søge et sted hen, hvor der i det mindste ikke er lys, dér hvor man selv befinder sig og ikke mod syd. Københavnere kan søge vest på, f.eks. ud omkring Ledøje. Her vil mange byboere få en oplevelse -- selv uden kikkert. Hvis det ikke er overskyet.

Det vil tage øjnene ca. 30 min at opnå maksimal lysfølsomhed (op til en faktor 100.000). Hvis man skal se på kort eller lignende, må man kun benytte rødt lys for ikke at ødelægge mørketilvænningen. Bær evt. røde briller i en halv time før du går ud i mørket.

Himlen er det mest krævende objekt m.h.t. en kikkerts kvalitet, fordi stjernerne er kraftigt lysende punkter på en mørk baggrund. Selv verdens største teleskoper kan ikke (eller har hidtil ikke kunnet) se stjerner som andet end punkter, fordi de er så langt væk. Afvigelsen fra et punkt skyldes dels lysets bølgenatur, dels spredning af lyset i atmosfæren, optikken og øjet. Ofte er det bedst at vurdere en lille kikkerts visuelle kvalitet ved at kigge på en af planeterne (Venus, Mars, Jupiter eller Saturn). De flimrer næsten ikke, fordi de trods alt er små skiver. En dårlig (eller ikke-fokuseret) kikkert vil her vise objektet omgivet af farvede ringe/stråler.

Men altså: en prismekikkert er en dejlig ting. Det er afslappende og flot at kigge på himlen med begge øjne. Man kan blive helt salig af at ligge i en sovepose på en drømmeseng med sin kikkert og bare kigge ud i galaksen. Sådan er flere kometer opdaget. (Man vil med garanti også se mange stjerneskud (uden kikkert), så man kan få sine ønsker opfyldt; også afhængigt af, hvem, der er med i soveposen.)

Prismekikkerter kan fås til priser fra nogle få hundrede kroner. En 8 x 56 Zeiss dialyt-kikkert koster over 10.000 kr.

Der er ingen positiv sammenhæng mellem, hvor smart og strømlinet en kikkert ser ud, og så dens kvalitet. Det er snarere omvendt. De fineste kikkerter er mere dikteret af funktionalitet end af aerodynamik.

Der er store forskelle på den mekaniske udførelse. Der kan være slør i fokuseringen og udtrækket. Billige kikkerter er ofte smurt med fedt for at give falsk indtryk af kvalitet. Fedtet bliver hårdt i frostvejr. Dyrere kikkerter er luft- og fugttætte og evt. gummi-armerede, så de bedre tåler stød.

For at retvende billedet og forkorte kikkerten har man i den klassiske prismkikkert indskudt 2 prismer (porro-prismer) i hvert rør, så lysstrålen foldes sammen. Det giver det karakteristiske knæk, så afstanden mellem objektiverne og dermed 3D-opfattelsen bliver større (på jordiske objekter, forstås).

Visse kikkerter (Zeiss Dialyt, Leica m.fl.) har specielle prismer (tag-prismer), hvor de to prismer i hvert rør er samlet til én enhed. Derved forsvinder knækket på kikkerten, den bliver slankere, lettere og prismerne kommer ikke så let ud af justering ved stød. Fordi lyset krydser sig selv i dem, skal tag-prismer være fase-coatede, for at kikkerten skal tegne skarpt. Kikkerter med tag-prismer er alt andet lige dyrere end kikkerter med porro-prismer.

Prismekikkertens størrelse benævnes f.eks. "7 x 50". Dette er ikke et regnestykke, men skal forstås som 7 x og 50 mm. Forstørrelsen er 7 gange og diameteren på objektivet er 50 mm.

At forstørrelsen er 7 gange betyder, at et objekt, som er 70 meter væk, ser ud som om, det er 10 meter væk. Generelt må forstørrelsen ikke være mere end 7-8x, hvis kikkerten skal holdes i hånden (med albuestøtte). Rystelserne (p.g.a. kulde, træthed, pulsen, vejrtrækningen, vinden) forstørres også mere, og man ser mindre. Med et godt, solidt stativ kan man gå op til 20-25x. Derover har man brug for en egentlig astronomisk kikkert; formålet er ændret.

En eventuel zoomfunktion vil, alt andet lige, forringe den optiske kvalitet, og den er overflødig indenfor de formål en prismekikkert har i astronomi.

Mængden af lys, der kommer ind i kikkerten, afhænger af objektivets diameter (D). Så ud fra den betragtning alene, vil man ønske D så stor som muligt. (Men ... Se om udgangspupil nedenfor).

Når man går op i forstørrelse (F), spredes det indfangne lys mere, og objektets lysintensitet bliver mindre. Det gælder ikke for stjernerne, idet de jo kun er lyspunkter; men det gælder objekter med en vis udstrækning, såsom stjernetåger eller kometer. Til den slags objekter skal øget forstørrelse ledsages af øget objektiv diameter for at bevare lysstyrken, og dermed bliver kikkerten tungere.

Nu er forstørrelse ikke kun af det onde til lyssvage objekter. Skal man studere noget ikke-punktformigt, f.eks. en fugl i skumringen, så får man trods alt noget positivt ud af at forstørre den, selvom den bliver mere lyssvag. Nogen benytter det såkaldte dæmringstal til sammenligning af det aspekt kikkerter imellem: Kvadratroden af forstørrelsen ganget med diameteren, sqrt(F x D). Dæmringstallene i tabellen nedenfor siger, at hvis man lige netop kan skimte fuglen på 187 meters afstand med en 7x 50, så vil man kunne skimte den på 224 meters afstand med en 10 x 50.

Når vi snakker astronomi (og f.eks. kometer eller stjernetåger) er det oftest langt vigtigere at vinde lysstyrke end at vinde forstørrelse. (Andromedagalaksen er 4 gange større end Månen på vores himmel! Den er bare så lyssvag, at vi ikke ser den i sin udstrækning med det blotte øje.) Derfor sammenligner nogen kikkerterne vha. et "godhedstal", der beregnes som forstørrelsen gange kvadratet på diameteren: F x sqr(D). I den formel får diameteren altså størst vægt, selvom øget forstørrelse også giver noget (Forstørrelsen nedsætter f.eks. baggrundslyset i forhold til de punktformige stjerner).

Nu har man kun glæde af det lys, som vitterligt kommer ind i øjet! Derfor beregner man en kikkerts udgangspupil. Udgangspupillen er tykkelsen af det lysbundt, der kommer ud af okularet = D / F. Den del af dette lysbundt, der ikke kommer gennem øjets pupil, er spildt. Unge mennesker har typisk en maksimal pupildiameter på omkring 7 mm; ældre en noget mindre, måske 5 mm. Der er derfor ingen grund til at udgangspupillen er større end dette. (Der er stor variation i pupildiameter for samme alder. Vil man kende sin mørke-pupildiameter, er man nødt til at få den målt.)

En 7x 50 har en udgangspupil på 7,1 mm, altså svarende til et ungt menneske i mørke. Skal man kun bruge kikkerten i dagslys (hvor også den unges pupil er lille), eller er man ældre, kan man nøjes med en 7x 30. Eller man kan gå op i forstørrelse til en 10x 50. Med stativ! (Dog er det i søgang en fordel, at udgangspupillen er større end øjets pupil.)

F	D mm	Dæmringstal sqrt(F x D)	"Godhedstal" F x sqr(D)	Udgangspupil mm
7 x	30	14,5	6.300	4,3
7 x	50	18,7	17.500	7,1
8 x	30	15,5	7.200	3,8
8 x	50	20,0	20.000	6,3
8 x	56	21,2	25.088	7,0
10 x	50	22,4	25.000	5,0
20 x	80	40,0	128.000	4,0
25 x	150	61,2	562.500	6,0

Om kikkertens størrelse kan vi sammefatte:
Til håndbåren astronomi vil en 7x 50 være et godt valg til den unge. Har man råd til at gå op i forstørrelse, skal man sørge for at udgangspupillen bliver holdt, ved at objektivdiameteren følger med op. Dermed stiger prisen, vægten og stativbehovet.

Med øget objektivdiameter stiger prisen kraftigt for samme linsekvalitet. Her gælder reglen:

Hellere en god kvalitet 7x 50 end en dårligere kvalitet med større forstørrelse og diameter.

Nu kan man ikke tro blindt på, at en kikkerts effektive objektivdiameter er korrekt angivet på kikkerten. På midten er linsers flader jo parallelle, og det er let nok at fremstille. Men jo længere vi kommer væk fra midten, jo stejlere bliver fladerne, og jo højere krav stilles der til optikkens nøjagtighed hele vejen igennem kikkerten. Enhver, der har købt kamera-objektiver ved, at diameter (blænde-åbning) koster skillinger, og det samme gælder selvfølgelig for kikkerter.

På ringere kikkerter kan der være isat blænder inde i kikkerten, som reducerer den effektive diameter. Derved opnår man at dække over uskarphed hidrørende fra kanterne af linserne. Så kan prisen holdes nede; men det kan lysstyrken også. Ofte afskærmes de ydre dele af linsesystemet simpelthen ved at underdimensionere prismerne. Så sparer man nemlig på dem også.

Hvordan kontrolleres dette?
Underdimensionerede prismer er lette at konstatere: Se gennem kikkerten mod en lys flade mens du holder den 30-40 cm fra øjnene. Lysfelterne skal nu ses cirkelrunde. Hvis prismerne er for små, vil du se felterne som kantede, evt. med pudeformede, grålige kanter. Sådan en kikkert skal du aldrig købe.

Har man i stedet snydt med en cirkelblænde, kan du kun afsløre det ved at måle udgangspupillen: Hold et millimeterpapir an mod okularets kant (så det sidder, hvor øjet ville være) og ret kikkerten mod en lysende flade. Så ses udgangspupillen gennem papiret som en lysende plet, og diameteren kan aflæses. Hvis det lysende område er mindre end den beregnede udgangspupil, er enten forstørrelsen for stor eller den effektive objektivdiameter for lille. Ret sikkert det sidste.

Der tabes normalt omkring 5% lys ved hver ubehandlet linseoverflade. En god kikkert kan have 8 linser og prismer, og skulle således tabe over 50% af lyset. Ved en god belægning på linserne, coating, kan dette lystab mindskes til ca. 20%. Hvor mange af linserne i en kikkert, der vitterligt er coatede, og hvor godt, kan man ikke konstatere i forretningen. Dog, hvis coatingen er god, vil det se mørkt ud, når man kikker ned i objektivet (frontlinsen), som udtryk for ringe tilbagekastning af lys fra linsefladerne. Men det er altså ét af de punkter, hvor kvalitet (og pris!) kommer ind. En dårlig kikkert kan sagtens se effektivt coated ud på den yderste linseflade. Kikkerter med rød-orange, spejlende coating er en misforståelse.

En billig kikkert vil typisk have færre linser og altså ikke være optisk optimeret.

Den endelige test af kikkertens optiske kvalitet kan kun finde sted ved at se mod stjernerne eller i det mindste mod fjerne lyskilder i mørke. Man må forsøge at få kikkerten på prøve og helst alliere sig med en erfaren observatør.

Det er meget vigtigt at sikre sig, at kikkerten kan anbringes på stativ. Det er rart, hvis man skal studere længe, eller hvis man er flere, som skal kigge på det samme objekt. Et stativ er bydende nødvendigt ved større forstørrelse end 8x, og det vil altid være en stor fordel; også ved små forstørrelser. Dyr optik er spildt, hvis kikkerten ikke står stille. (Der er rystelse-kompenserende kikkerter på markedet, men de er dyre og man støder sjældent på dem).

Man kan købe et stativbeslag med en skrueklemme, som sættes fast omkring fokuseringsaksen. Men mange nyere kikkerter har et design, som gør, at der ikke er plads til klemmen. Nogle kikkerter har et gevind i enden af fokuseringsaksen. Men det kræver et 90-graders beslag, hvis kikkerten skal kunne kigge opad! Gør dig selv den tjeneste at bede om et fungerende beslag samtidigt med, at du køber kikkerten.

Hvis du monterer kikkerten på et fotostativ med panoramahoved (til film/video-brug), skal du være opmærksom på, at hovedets bagudrettede håndtag er i vejen, når du skal have hovedet hen til kikkerten. Et kuglehoved er meget bedre; også fordi du så kun skal finde én tilspændingsskrue i mørket. Der findes nogle, hvor man løsner kikkerten blot ved at klemme om et pistolgreb (f.eks. Manfrotto). Har du et fast observationsted, kan du måske montere det på en mur el. lign.

Først skal du kompensere for en evt. forskel mellem dine øjne: Sæt støvdækslet på højre objektiv. Stil skarpt på en fjern lyskilde med midterskruen. Flyt dækslet over på venstre objektiv. Stil skarpt med højre okulars egen-indstilling. Tag dækslet af. Nu skal billedet ses skarpt og føles afslappet med begge øjne. Det kræver øvelse! Aflæs indstillingen af højre okular til en anden gang.

Når du fokuserer på et objekt, er det bedst at nærme sig fra en indstilling for tæt på (hvor okularerne starter for langt ude). Derved kan du ikke hjælpe fokuseringen det sidste stykke ved at anstrenge øjnene. Tværtimod tvinger du øjnene til at slappe af, hvilket betyder meget ved længere tids observation. Når du har stillet skarpt på et himmelobjekt, skal der ikke fokuseres mere den aften (hvis du er alene). Nogle kikkerter kan låse fokuseringen ved at midterskruen forskydes.

Hvis du bærer briller pga. en simpel nær- eller langsynethed, er det bedst at tage brillerne af. Kikkerten leverer korrektionen. Har du en betydende bygningsfejl, bør du beholde dem på. Køb i så fald en kikkert, som har en ombøjelig gummikant, så øjet kan komme tæt nok på okularet.

Det er også vigtigt at indstille kikkertens øjenafstand korrekt. Det foregår lettest i dagslys, så man let kan se hele feltet. Det sammenfaldende felt fra de to øjne skal ses som ét næsten rundt felt. Noter dig indstillingen på skalaen.

Meld dig ind i en astronomisk forening. Så kan du også få lov at kikke i store kikkerter og lære af andre.

Gør dig klart, hvad du skal med kikkerten. Skal den være optimal til håndbåren observation af stjernehimlen, er en 7x 50 eller en 8x 56 god.

Ønsker du højere forstørrelse skal diameteren følge med. Og du skal bruge stativ.

Er du ældre, eller skal kikkerten kun bruges i dagslys, behøver diameteren ikke følge med. Udgangspupillen skal bare være >= din egen pupil.

Hvor meget vil du ofre? 1.000 kr? 10.000 kr?
Du kan få en god 7x 50 til under 2.000. En fremragende 8x 56 Zeiss Dialyt til over 10.000 kr.

En god prismekikkert vil man altid have glæde af, ligegyldigt hvilket udstyr, man siden anskaffer sig.