Hvad overhaler hvad?
I anledning af en måneformørkelse blev det diskuteret lidt på Astrolist, om det er Månen, der overhaler jordskyggen, eller om det er omvendt.
Da Jordens skygge har en vinkelhastighed på 360 grader / år, og Månen har en vinkelhastighed på 360 grader / måned, altså 12 gange hurtigere, må det nødvendigvis være Månen, der overhaler Jordskyggen, som det ses her:
Både Månen og Jordskyggen bevæger sig mod øst; altså mod venstre (for en nordbo).
Men man kan selvfølgelig vælge at beskrive sit univers med Jorden som udgangspunkt.
Her er det samme forløb, blot med fastholdt Jordposition og -rotation:
Når man betragter fænomenet fra Jorden, ser det ud som om, Månen bevæger sig mod højre (vest), og Jordens skygge indhenter Månen fra venstre og passerer ind over den mod højre.
(Animationernes afstande og relative hastigheder er ændrede a.h.t. tydeligheden.)